Socio-økonomiske faktorer

Sociale konsekvenser:

En narkoleptikers uddannelsesmæssige og sociale liv kan gå totalt i stykker - især før diagnosticering. Den ofte manglende koncentration samt søvnanfald kan i høj grad hæmme indlæringen. De mange nederlag, som kan være følgen, giver mange følelsen af et lille selvværd. Forældre, lærere, læger og ægtefæller er ofte forvirrede med hensyn til symptomernes årsag, og de fleste mennesker tilskriver ofte og ukorrekt søvnigheden som manglende motivation. Som ung kan trætheden og søvnanfaldene gøre, at man føler sig anderledes i samvær med andre. Det medfører så desværre tit at man trækker sig ud af den sociale gruppe og isolerer sig.

En del oplever problemer i parforholdet, f.eks. kan en ægtefælle opleve, at narkoleptikeren falder i søvn midt i en samtale eller i en intim situation, hvilket medfører, at ægtefællen føler sig afvist. På arbejdspladsen, især ved stillesiddende arbejde, kan mange narkoleptikere føle sig langsomme og utilstrækkelige. Katapleksi kan opleves som særdeles pinligt. Narkoleptikere lærer sig ofte i en vis udstrækning at kontrollere katapleksien ved at undertrykke deres følelser. Katapleksi kan på den måde virke overordentlig indskrænkende på en narkoleptikers følelsesliv.

Økonomi:

Narkolepsi rammer i forskellig grad, men mange narkoleptikere formår at leve et nogenlunde normalt liv med familie, fuldtidsjob og tilhørende indtægt.

Statistikkerne afslører:

Der indsamles løbende statistik over, hvordan det går narkoleptikere i livet - herunder indkomst, sygelighed og dødelighed. Dataindsamlingen er relativ ny, og der skal nok gå nogle flere år før man med sikkerhed kan aflæse tendenser. Statistikkerne viser dog til dato, desværre, at narkolepsi kan have stor indflydelse på en narkoleptikers livsindkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Nogle narkoleptikere, som har fået sygdommen tidligt i livet, kan have svært ved at gennemføre en uddannelse, også selvom de har evnerne, hvilket har konsekvenser for deres indtjeningsmuligheder. Andre formår at gennemføre uddannelse på universitetsniveau og starter voksenlivet med et fint indtægtsgrundlag. Så, som udgangspunkt kan man ikke sige, hvordan det vil gå den enkelte - det afhænger nok både af, hvor hårdt man er ramt, men også af sociale betingelser og motivation.  Statistikkerne fortæller dog, at den samlede tilknytning til arbejdsmarkedet er dalende med alderen. Nogle må have nedsat arbejdstiden - evt. med fleksjob og andre mister med tiden helt arbejdsevnen og får førtidspension, hvilket jo får stor betydning for ens livsindkomst.

Faktorer med indflydelse på privatøkonomien:

  • Lavere indtjening eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet betyder mindre opsparing til alderspension.

  • Medicinudgifter: Har du styr på din medicinøkonomi

  • Forsikringer: Nogle kan have svært ved at tegne forsikringer og ofte vil der være forbehold eller en højere præmie for de udbudte produkter.

  • Som studerende er det for de fleste ikke muligt at have studie-/fritidsjob ved siden af studierne.

For de studerende er der dog hjælp at hente – i hvert fald på de videregående uddannelser, da det er muligt at søge handicaptillæg til sin S.U.

Nyheder

  • Kursusprogram for årsmødet 2017 Læs mere
  • Prisliste og info om tilmelding til årsmødet 2017 Læs mere
  • Indkaldelse til generalforsamling lørdag d. 11. marts 2017 Læs mere
Gå til nyhedsarkiv

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ring til os på tlf.: 24 64 78 12