Når MARERIDT ikke vil stoppe…

Mange narkoleptikere er plaget af grimme mareridt/særdeles livagtige drømme – hos nogle suppleret med hallucinationer. Mange af vores mareridt er måske relateret til REM-søvnens oprydning på ”harddisken”, i forhold til ting der sker i vores liv – eller ting vi er bange for skal ske. Andre er uforklarlige, måske science fiction-agtige billeder og oplevelser som guderne må vide, hvor kommer fra.

 

En anden type er de tilbagevendende mareridt, som måske hænger sammen med en erindring, oplevelse eller andet, der ikke lige sådan er til at ændre på. Følgende artikel er fra WEBMD.com og kan måske hjælpe med disse mareridt?

Yael Levy husker, at have haft tilbagevende mareridt lige siden sin skoletid, hvor hun boede i Israel. Hun er barnebarn af overlevende fra Holocaust og siger, at hendes drømme har været fyldt med lidelse og død.

I et tilbagevendende mareridt var Levy fanget i en koncentrationslejr og stod overfor døden. I et andet druknede hun i dybt vand. Når det var værst kom mareridtene næsten ugentligt og efterlod hende nervøs og desperat udmattet. ”Jeg vågnede og var så rædselsslagen, at jeg var bange for at falde i søvn igen,” siger Levy. ”Den grimme følelse var svær at ryste af sig og jeg blev ved med at være bange hele næste dag.”

Kronisk mareridt eller grim drøm?

Der er ikke noget usædvanligt i at have mareridt engang imellem (hvilket søvneksperter blot definerer som en grim drøm, der får den sovende til at vågne). Men op til 8 % af alle voksne (i USA) lider af kroniske mareridt, og vågner skrækslagne mindst en gang om ugen. Nogle gange kommer mareridtene så ofte og er så foruroligende, at de næsten umuliggør ordentlig søvn og det kan medføre udmattelse og følelsesmæssige problemer, såsom angst og depression.

Mareridt varierer meget i temaer og specifikt indhold – eksperter siger, at de kan handle om hvad som helst, men de giver alle frygt, nedtrykthed, vrede, skam eller andre ubehagelige følelser. De opstår under REM søvn, typisk i den sidste halvdel af natten og selvom de er mere almindelige hos børn og teenagere, rammer de også voksne.

I mange tilfælde opstår kroniske mareridt som følge af psykisk stress, såsom posttraumatisk stress syndrom, en alvorlig angsttilstand som rammer mennesker, der har været vidne til- eller involveret i krig, voldelige overfald, ulykker, naturkatastrofer og andre rædselsvækkende oplevelser.

Andre årsager til kroniske mareridt kan være alkoholmisbrug, brug af visse medikamenter eller søvnsygdomme, inklusive f.eks. søvnapnø.

Plaget af mareridt

Levy, som nu er 29 år og bor i New York med sin mand og 4 måneder gamle søn, siger at hun gennemlevede årevis med afbrudt søvn og konstant angst på grund af kroniske mareridt. Det faldt hende aldrig ind, at man kunne få hjælp. ”Folk har mareridt,” siger Levy. ”Jeg havde mine, og det var det. Jeg troede ikke den type problem kunne behandles.”

Det er en almindelig fejlantagelse. ”Masser af mennesker tror, at mareridt ikke kan behandles,” siger Shelby Harris, PsyD, direktør for ”The Behavioral Sleep Medicine Program” på Montefiore Medical Center’s Sleep-Wake Disorders Center i New York City. ”Men der findes effektive behandlinger”.

Hjælp mod kroniske mareridt

En behandlingsmulighed er dynamisk psykoterapi, hvor patienter mødes jævnligt med en terapeut, diskuterer sine mareridt og overvejer, om der er følelsesmæssige problemer, som kunne forårsage dem. En anden mulighed er, at tage Prazosin, medicin som plejer at blive ordineret ved forhøjet blodtryk. Studier har vist, at en natlig dosis af denne medicin virker mod kroniske mareridt hos mennesker med posttraumatisk stress syndrom.

Men Levy blev ikke hjulpet af piller eller psykoterapi, men af en simpel teknik som hun lærte hos Shelby Harris, efter at have søgt hjælp – ikke for mareridt, men for søvnløshed.

Ændring af mareridt-manuskripter

Den teknik som Levy brugte, kendt som ”Imagery Rehearsal Therapy (IRT), opstod af et studie som blev gennemført i 1990’erne. Det er efterhånden blevet en foretrukken metode til behandling af kronisk mareridt siden et vigtigt studie, publiceret i Journal of the American Medical Association fandt, at det ikke bare afhjalp mareridt hos ofre for seksuelle overgreb, men også reducerede symptomerne hos patienter med posttraumatisk stress syndrom. ”Studier viser at 70-80% af dem, som prøver IRT får det betydeligt bedre,” siger Barry Krakow, MD, Direktør hos Maimonides International Nightmare Treatment Center i Alberquerque. Han er en af forskerne, som arbejdede på JAMA studiet og forfatter af fire bøger om søvnmedicin, inklusive Sound Sleep, Sound Mind.

IRT er overraskende let at lære og at bruge. Den basale teknik kan ofte mestres på et par timer – og når man først har lært det, skal det blot bruges nogle få minutter om dagen i nogle dage eller uger.

Krakow siger, at det er muligt at prøve IRT på egen hånd, men han advarer om, at mennesker som lider af posttraumatisk stress syndrom eller anden psykisk sygdom kun bør bruge teknikken med hjælp fra en læge eller terapeut. At arbejde sammen med en professionel giver også mening for mennesker, som har problemer med at visualisere drømmebilleder, når de er vågne. ”Nogle mennesker har ikke let ved at se billeder for deres indre øje,” siger Harris. ”Men med hjælp kan fantasien hjælpes på vej.”

Tre skridt til kontrol med mareridt

Som beskrevet af Krakow og Harris, er IRT en proces i 3 skridt:

  1. Skriv en kort beskrivelse af et mareridt du har haft for nyligt. Hvis dit sidste mareridt er alt for uhyggeligt at tænke på, så vælg et andet.

  2. Tænk på en måde at ændre mareridtet, så det bliver mindre skræmmende

  3. Krakow insisterer på ikke at fortælle sine patienter, hvilke ændringer de skal lave, og opfordrer dem til at følge deres intuition i forhold til at lave passende ændringer.

  4. Afsæt et par minutter hver dag til at forestille dig denne ændrede version af mareridtet. Du skal se billederne af din ændrede version for dig selv.

Nogle mennesker med kroniske mareridt, specielt de, som har kæmpet med dem i årevis, finder det svært at tro på, at en simpel gør-det-selv metode kan være effektiv. Krakow siger, at når han forklarer IRT til sine patienter ”Er det næsten, som om de synes processen er respektløs overfor dem.” De siger, ”Hvad mener du med, at jeg bare skal skrive mareridtet ned, ændre det og forestille mig den nye version inden i hovedet? Det er for skørt.”

Fredelige nætter

Levy kan ikke huske nøjagtigt, hvad hun tænkte, da Harris fortalte hende om IRT. Men hun prøvede det og det virkede for hende. Hendes mareridt om koncentrationslejren? Hun omskrev det, så hun i stedet var på sommerlejr, hvor hun kunne gå frit omkring. Og hendes drøm om drukning? Det dybe vand, som havde truet med at opsluge hende, blev så lavt, at hun kunne stå på bunden med hovedet over vandet.

Levy har stadig mareridt, men der er meget længere imellem. Nu kommer de kun ca. hver 6. uge og når de kommer bliver hun mindre foruroliget. ”Bare det at lære, at der var noget jeg kunne gøre ved mine mareridt hjalp meget.” Siger Levy. ”At få hjælp gjorde en stor forskel for mig. Jeg er mere udhvilet og glad, og jeg er i stand til at være mere aktiv om dagen.”

Kilde: WebMD, LLC 2009
Artiklen er skrevet af David Freeman og oversat af Margit Pindstofte, DNF


HAR DU SPØRGSMÅL?

Ring til os på tlf.: 24 64 78 12