Cirka halvdelen af alle personer med narkolepsi klager over ændringer i humøret. De hyppigste er tristhed, depression og uoverkommelighedsfølelse. Irritabilitet kan også forekomme, og især hos børn og unge ses en øget tendens til aggressiv adfærd. Følelserne af nedtrykthed og utilstrækkelighed kan blive så uoverkommelige for nogle, at de udvikler sig til en decideret depression. Det er vigtigt, at personen og de nærmeste omgivelser er opmærksomme på humørændringer, og at man søger hjælp, hvis man har mistanke om en egentlig depression.
Der er mange aspekter af søvnsygdommen, som man ikke umiddelbart kan se. Det kan i høj grad hæmme omgivelsernes forståelse for de vilkår, en person med narkolepsi lever med. Det kan være svært at beskrive, hvordan man har det, ikke mindst fordi lange forklaringer kan være trættende. Andre gange kender man måske ikke selv sin sygdom godt nok til at kunne beskrive, hvad det er, der sker.
For en person med narkolepsi kan det uddannelsesmæssige og sociale liv gå totalt i stykker. Den ofte manglende koncentration og søvnanfaldene kan i høj grad hæmme indlæringen. De mange nederlag, som kan være følgen, giver mange følelsen af et lavt selvværd.
Forældre, partnere, lærere, læger og venner er ofte forvirrede med hensyn til symptomernes årsag, og de fleste tilskriver ofte, og ukorrekt, søvnigheden som manglende motivation eller dovenskab. Det sker især før diagnosen er stillet, men det sker også efter.
Især som ung kan trætheden og søvnanfaldene gøre, at man føler sig anderledes i samvær med andre. Det medfører så desværre tit, at man trækker sig ud af den sociale gruppe og isolerer sig.
En del oplever problemer i parforholdet, f.eks. kan en ægtefælle opleve, at personen med narkolepsi falder i søvn midt i en samtale eller i en intim situation, hvilket medfører at ægtefællen føler sig afvist.
På arbejdspladsen, især ved stillesiddende arbejde, kan mange med narkolepsi føle sig langsomme og utilstrækkelige. Inaktivitet, repetition og rutinearbejde er generelt svært at håndtere, når man har narkolepsi.
Personer med narkolepsi lærer sig ofte i en vis udstrækning at kontrollere katapleksien ved at undertrykke deres følelser. Katapleksi kan på den måde virke overordentlig indskrænkende på personens følelsesliv.
